Mad skal spises - ikke smides ud

I Danmark smider vi 400.000 tons fødevarer ud hvert år. Samtidig har mange af de fattigste danskere ikke råd til en sund, varieret og tilstrækkelig kost.

Af: Nikolaj Lykke Nielsen, fødevareBanken.

I Danmark smider vi 400.000 tons fødevarer ud hvert år. Samtidig har mange af de fattigste danskere ikke råd til en sund, varieret og tilstrækkelig kost. Det er et paradoks, som fødevareBanken bygger bro over - og i samme omgang bliver atmosfæren skånet for store mængder CO2.

Siden 2009 har de fattigste københavnere fået gratis råvarer til over 880.000 måltider. Af mad, som ellers ville være blevet smidt ud og brændt.

Bag indsatsen står fødevareBanken, en frivillig organisation, som hver dag henter overskudsmad hos grossister,  supermarkeder og producenter, og afleverer det hos herberger, krisecentre, varmestuer med mere.

Kunne køre ti gange så meget mad ud

fødevareBankens kølebiler indeholder hele et supermarkeds sortiment - kød, grøntsager, pålæg, mælk, brød, frugt og meget mere. Her er naturligvis bananer, som er godt modne, og oksesteg, der skal spises samme dag. Men meget af maden er slet ikke i nærheden af udløbsdatoen. Det er de helt almindelige mekanismer i dagligvarebranchen, der gør god mad usælgelig.

Supermarkederne kræver fx af producenten, at en dåse majs skal have mindst et halvt år tilbage, når den bliver sat på hylden i butikken. Majsen skal nemlig også kunne holde sig mere end et par dage hjemme hos os kunder.

Den overskudsmad, som fødevareBanken udleverer i dag, er endda kun toppen af isbjerget, siger fødevareBankens direktør Thomas Fremming:

  - Vi kunne køre ti gange så meget ud. Det eneste, der forhindrer det, er at vi mangler biler at køre i, frivillige til at gøre det, og penge til den daglige drift.

Se byen med fødevareBanken

Selvom næsten alle i fødevareBanken arbejder gratis, koster arbejdet nemlig stadig penge - til fx benzin til kølebilerne, husleje og telefoner til at koordinere de frivillige. Dem er der omkring 70 af, som har tegnet sig fast for alt fra en enkelt formiddag til tre dage om ugen. En af dem er Emil Kristensen, der har været med i halvandet år:

- Jeg ville gerne lave noget frivilligt arbejde, og fødevareBanken virkede som et sted med fremtid i. Jeg kan godt lide, at jeg kan se de mennesker, jeg leverer til. Samtidig ser man også en helt anden side af byen. Hvis man kører gennem København er det jo bare et sted, men her får man et ordentligt indtryk af de mennesker, der bor her, og hvordan de lever og så videre.

Madfattigdom er vendt tilbage

Og der er brug for maden i den anden ende af kæden. Madfattigdom forbinder man normalt med sult og hungersnød i u-lande, men det er også ved at blive et reelt problem i Danmark, fortæller de organisationer, som får maden: Madpriserne er steget støt den sidste handfuld år, uden at overførselsindkomsterne er fulgt med.

I modsætning til strøm og husleje kan man skrue ned for madbudgettet, når økonomien strammer, og så bliver frugt, grønt og mælk sparet væk, man køber dårligere råvarer og dropper den varierede kost.

Virksomheder henvender sig selv

fødevareBanken har aldrig henvendt sig til en virksomhed efter overskudsmad - de kommer selv og tilbyder sig. Nogle af virksomhederne er endda gået med til at betale fødevareBanken for at slippe af med maden. Virksomhederne skal alligevel betale for at få destrueret deres overskudsmad, så velgørenheden er stadig en overskudsforretning.

Og det giver i sig selv endnu en bonus at maden bliver spist istedet for at blive brændt: Indtil videre har det sparet atmosfæren for 1.420 ton CO2.