Shortcut to sustainable experiences

Om GoGreen

En verden fuld af grønne oplevelser

GoGreen er Danmarks nye bæredygtige portal, der viser vejen til grønne virksomheder, oplevelser og viden om miljøet. Aarhus og København er første byer på verdenskortet. Ambitionen er, at GoGreen går Globe, så du altid kan følge det grønne spor og følge med i alverdens bæredygtige initiativer, uanset hvor du rejser hen.

 

Vi vil være med til at synliggøre og inspirere mennesker overalt på kloden til at handle mere bevidst, for vi kan som (for)brugere ændre alt omkring os.

Besøger du en GoGreen by, kan du finde de grønne steder ved at gå ind på byens GoGreen-portal. Mange byer har også et godt gammeldags bykort, ofte fremstillet af stenpapir, der både er vandfast og slidstærk og holder til lidt af hvert. I nogle byer kan du downloade en mobilapplikation, så du har vejviseren lige ved hånden.

 

Hvert land sine regler og certificeringer, og for os er det vigtigt, at vi fremhæver rollemodellerne i de enkelte byer, fordi de kan inspirere og motivere andre til at følge trop og sikre, at det grønne spor hele tiden bliver større og bedre. Læs mere om de enkelte byers kriterier på portalerne under mærkning.

 

GoGreen blev skabt af tre indsjæle i Aarhus (Maja Rotbøll, Martin Thim og Rasmus Hørsted Jensen) i det herrens år 2009. Det var den ideologiske tanke, samt et udpræget ønske om at give noget tilbage til byen som var drivkraften bag lanceringen af GoGreenAarhus, den første GoGreenby.

GoGreenGlobe består i dag af et kontor i Mejlgade i Aarhus (v/ Martin Thim og Rasmus Hørsted Jensen bakket op af hele WorldPerfect-teamet) og et kontor i Kompagnistræde i København (v/ Pia Rathsach).

Vil du vide mere om, hvordan du kan starte GoGreen i din by, så kontakt

Martin Thim
Emai: martin@gogreenaarhus.dk

Rasmus Hørsted Jensen
Email: rasmus@gogreenaarhus.dk

Pia Rathsach

Email: pia@gogreencopenhagen.dk